Rød-grøn farveblind: årsager, typer og hverdagen

Hvad betyder det at være rød-grøn farveblind?

Ved rød-grøn farveblindhed fungerer de lysfølsomme celler i nethinden, der står for rød og grøn, anderledes end normalt. Man ser stadig farver, men visse nuancer ligner hinanden: rød og grøn, orange og gulgrøn, brun og mørkegrøn eller lyserød og grå. Selv om det kaldes at være farveblind, er de fleste ikke blinde for farver – de ser bare nogle farver mindre tydeligt.

Det er langt den hyppigste farvesynsdefekt. Blandt personer af nordeuropæisk afstamning rammer den omkring 8 % af mændene og 0,5 % af kvinderne.

Hvad skyldes rød-grøn farveblindhed?

Nethinden indeholder tre slags tapper – celler til farvesyn i dagslys. Hver type reagerer kraftigst på en del af lysspektret: korte bølgelængder (blå, »S«), mellemlange (grøn, »M«) og lange (rød, »L«). Hjernen sammenligner deres signaler og regner farven ud.

Ved rød-grøn farveblindhed er enten de røde eller de grønne tapper ændrede eller mangler helt. Deres følsomhedskurver rykker tættere sammen, så hjernen får en svagere forskel mellem det røde og det grønne signal – og får sværere ved at skelne farverne.

Typer af rød-grøn farveblindhed: protan og deutan

Ved »-anomali«-typerne findes alle tre tappetyper, men én af dem er forskudt – defekten kan være let, moderat eller udtalt. Ved »-anopi«-typerne mangler én tappetype helt. Et typisk tegn ved protan-typerne: rød ser også mørkere ud, så et rødt trafiklys eller baglys virker svagere.

Er rød-grøn farveblindhed arvelig?

Medfødt rød-grøn farveblindhed nedarves X-bundet recessivt. Generne for de røde og grønne synspigmenter sidder på X-kromosomet. Mænd har kun ét X-kromosom – er genet ændret, bliver de farveblinde. Kvinder har to, og en fungerende kopi opvejer som regel den ændrede. Derfor rammes mænd langt oftere.

• Hvis moren er bærer, har hver søn 50 % risiko for at blive farveblind.
• En farveblind far giver genet videre til alle sine døtre (de bliver bærere), men til ingen af sine sønner.
• En kvinde er kun farveblind, hvis begge hendes X-kromosomer bærer genet.

Sjældnere ændrer farvesynet sig senere i livet – på grund af sygdom i øjet eller synsnerven eller som bivirkning af medicin. Hvis dit farvesyn pludselig ændrer sig, bør du kontakte en øjenlæge.

Sådan tester du for rød-grøn farveblindhed

Den mest kendte screening er Ishihara-testen: tal af farvede prikker er gemt i et prikmønster, og den, der er rød-grøn farveblind, overser nogle af dem eller læser et andet tal. Du kan tage en gratis farveblind test online her. Til en egentlig diagnose bruger øjenlæger også instrumenter som anomaloskopet, der måler, hvor udtalt defekten er.

Hos børn viser det sig ofte i skolen – se vores farveblind test til børn.

Kan rød-grøn farveblindhed helbredes?

Medfødt rød-grøn farveblindhed kan ikke helbredes og ændrer sig ikke gennem livet. Der forskes i genterapi, men den er ikke tilgængelig. Der findes dog hjælpemidler: briller til farveblinde kan øge kontrasten mellem rød og grøn for mange, men de giver ikke normalt farvesyn.

At leve med rød-grøn farveblindhed

• Tøj: brug mærkater, eller sortér garderoben efter farvefamilier.
• Mad: modenhed på frugt, hvor gennemstegt kødet er, eller ketchup på pomfritterne kan være svært.
• Diagrammer og statuslamper: bed om symboler, mønstre eller tekst i stedet for kun rød/grøn.
• Mobilen: iOS og Android har farvefiltre til protan og deutan under tilgængelighedsindstillingerne.
• Bilkørsel: trafiklys kan også aflæses ud fra placeringen. I de fleste lande forhindrer farveblindhed ikke et almindeligt kørekort, men til visse erhvervskørekort kan der være krav – tjek reglerne, hvor du bor.

Nogle erhverv – for eksempel pilot, elektriker eller visse militære funktioner – kan kræve normalt farvesyn. Sigter du mod et af dem, er det en god idé at få tjekket farvesynet tidligt.

Vil du se, hvordan det faktisk ser ud? Læs hvordan ser en farveblind?